For skoler

Book en undervisningsdag med Stoop.nu helt GRATIS!

Vores budskab er så vigtigt, at vi tilbyder vores undervisningsdag helt gratis til alle landets skoler. Det skal ikke koste penge at sætte fokus på mobning og løfte børn og unge ud af mistrivsel.

Vores undervisningsdag er målrettet eleverne i 2.-9. klasse. Vi tager udgangspunkt i vores to film – ORD SÆTTER SPOR og AR FOR LIVET – og i et personligt foredrag, der både kommer ind på betydningen af at blive mobbet, og på hvorfor nogle børn og unge mobber andre.

På dagen

Vi arbejder med ord. Med negative ord og positive ord og med vigtigheden af, at man husker (og tør) at sige undskyld. Og vi kommer i dybden med begreber som ”respekt” og tillid”.

I løbet af dagen sætter vi også små teaterstykker op på basis af filmen ORD SÆTTER SPOR. Eleverne spiller de forskellige roller som ”mobber”, ”mobbeoffer”, ”medløber” og ”observant”, og i klassen taler vi derefter om de forskellige skuespil, elevernes oplevelser og observationer.

Hos Stoop.nu tilbyder vi også at arbejde med klassens forældregruppe. Forældreansvar og forældreinvolvering er nemlig en vigtig del af kampen mod mistrivsel og mobning i skolen.  Skriv en note om det i beskedfeltet, hvis I er interesserede i det.

Gratis t-shirts, plakater m.m.

Når I booker en undervisningsdag, får I samtidig adgang til vores merchandise-univers, hvor I gratis kan bestille t-shirts, plakatsæt m.m. til hele klassen og dens lærere.

Stoop.nu tilbyder også forældreforedrag, som en del af vores ydelse!

Ambassadører og samarbejdspartnere

Hos Stoop.nu er vi meget taknemmelige for alle vores ambassadører og samarbejdspartnere, der hjælper os med at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel.

Book et besøg


Er I skole eller virksomhed? Så kan I booke et besøg af en af vores konsulenter.

Støt vores arbejde


Du kan også gøre en forskel. Som samarbejdspartner hos Stoop.nu er du med til at hjælpe børn og unge i Danmark.

Vind et pusterum


Stoop.nu samarbejder med TIVOLI, Smartbox samt Restaurant Flammen om at give jer en pause fra den dagligdag, der kan være svær.

Tilmeld nyhedsbrev