SAGEN

Stop mobning nu

De fleste mennesker har prøvet at blive drillet. Og at føle sig lidt udenfor i nogle situationer. Men vedvarende chikane, social isolation og fysisk mobning er heldigvis ikke hverdagskost for alle. Det er meget stigmatiserende at blive mobbet. En slags dobbelt brændemærkning, fordi man ofte både gennemlever ubehagelige situationer med dem, der mobber, og oplever at være sat uden for fællesskabet helt generelt.

Det koster på selvværdet, og det kan være svært at række ud og bede om hjælp. Derfor kan man være ulykkelig i lang tid, før nogen griber ind. Hvis der da overhovedet er nogen, der griber ind. Mange mobbeofre er adskillige år om at hele, nogle heler aldrig, og risikoen for at udvikle depression, angst, PTSD eller selvskadende adfærd er meget stor.

Heldigvis gør det en kæmpe forskel, når mobning bliver taget alvorligt; når man kan mærke, at der bliver lyttet og gjort noget for at komme mobningen og mistrivslen til livs. 

Derfor har vi stiftet foreningen Stoop.nu. Vi er selv mobbeofre, tidligere mobbere og forældre til børn og unge, der har oplevet mobning, og vi har alle stor erfaring med at arbejde med mennesker, relationer og adfærd.

Vi har lavet to flotte plakater – ORD SÆTTER SPOR og AR FOR LIVET, som indgår i vores undervisningsdag og i vores foredrag. Disse plakater bliver udleveret af stoop.nu ved skolebesøg.

Ambassadører og samarbejdspartnere

Hos Stoop.nu er vi meget taknemmelige for alle vores ambassadører og samarbejdspartnere, der hjælper os med at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel.

Book et besøg


Er I skole eller virksomhed? Så kan I booke et besøg af en af vores konsulenter.

Støt vores arbejde


Du kan også gøre en forskel. Som samarbejdspartner hos Stoop.nu er du med til at hjælpe børn og unge i Danmark.

Vind et pusterum


Stoop.nu samarbejder med TIVOLI, Smartbox samt Restaurant Flammen om at give jer en pause fra den dagligdag, der kan være svær.

Tilmeld nyhedsbrev