Claus Heine og 4.A.
Et match, som fik børnene til at sidde stille på deres stole en skoledag igennem og være både koncentrerede, reflekterende, tillidsfulde og ganske imponerende modige. Claus indtog klassen- ikke kun lokalet, men også elever og lærere i det øjeblik, han trådte ind, og vi havde svært ved at lade ham gå, da dagen var slut.
Dagens fokus var mobning og trivsel. Måske især, hvordan mobning totalt smadrer børns liv, hvordan ord sætter spor og med sin meget personlige historie, ramte han plet og rykkede noget i os alle. De store følelser kom i spil, vrede, glæde, sorg, samt undren og reflektion helt ind i de små børnesjæle.
En pige udtalte efterfølgende:
- Claus fik mig til at sige og se noget i mig selv, som jeg ikke før har talt om.
Andre børne udtrykte:
- Han fik hele klassen til at tale, som ingen andre har gjort før
- Han er modig
- Han er sej
- Han er god til at fortælle
- Han er sød
Claus var observant med en smittende positiv tilgang til børns udsagn, han formåede at gå i dybden med livsalvorlige emner, så alle kunne forstå og reflektere. Nogle emner på film, andre alene via sin fortælling. Han tog børnene alvorligt, lyttede og anerkendte dem, og jeg er sikker på, at alle børn går hjem i dag med en større viden om mobning, hvilke skrækkelige konsekvenser det har, men måske vigtigst: De ved, hvordan mobning kan undgås.
Tak Claus for en uforglemmelig dag. Jeg kan varmt anbefale Claus Heine fra stoop.nu til alle skoler, der ønsker at arbejde med trivsel og mobning.
Klasselærer: Vicki Christiansen
