Min egen historie

MOBBEOFFER?


Dette er min personlige historie!

Jeg har tit spurgt mig selv om jeg i virkeligheden også er et mobbeoffer. Og når jeg ser tilbage på mine unge år, må jeg desværre sige ”JA”. Jeg mærker den samme knugende følelse i maven, som da jeg var barn – den lille knude der bare voksede sig større og større. Jeg husker tiden med fysisk og psykisk vold, at blive slået og kaldt for fede svin. Og at være den, der altid blev valgt til sidst i gymnastiktimerne.

Men for satan! – hvor var jeg god til at skjule det for min forældre og lærere. Jeg var kendt, som den glade dreng, der altid gik og fløjtede på vej til skolen, og som altid bare var i godt humør… Men for helvede! hvor gjorde det ondt. Kunne næsten ikke få det over mine læber. Ingen kan forstå, hvor dræbende det var og hvilken følelse det var, at stå der helt alene i verden med følelser, som var så svære at sætte ord på. Der blev grædt mange skjulte tårer.

HAR DETTE PÅVIRKET MIG SOM UNG OG VOKSEN? Ja. Jeg var nok i mine unge dage et meget sensitivt og følsomt gemyt. Men i takt med jeg blev voksen og oplevede, at mobningen fortsatte i foreningslivet, på de sociale medier, samt på arbejdspladserne, blev jeg en hård gut udadtil, der havde svært ved at vise mine følelser.

SÆTTER ORD SPOR? For mig gjorde det. Og i dag bruger jeg mine livserfaringer til at hjælpe andre børn og unge, som har præcis den samme følelse i maven, som jeg havde som barn. Det er derfor jeg har stiftet organisationen Stoop.nu >> www.stoop.nu

Med Stoop.nu vil vi sætte mobning og trivsel på dagsorden i Danmark. Mobning foregår desværre hver eneste dag i folkeskolerne, idrætsforeningerne og på de sociale medier. Med Stoop.nu vil vi gerne ændre denne kultur. Ved at ændre på måden vi taler til hinanden og måden vi opdrager vores dejlige små poder på – Ja, så tror jeg virkelig på, at dette kan lykkes.

Forskellen på børn og voksne der mobber er, at voksne ved hvad de gør, og hvilken betydning det har for den der modtager mobningen. Det gør børn ikke. Så lad os alle hjælpe med at få stoppet denne mobbekultur. Lad os hjælpe mobbeofrene ind i et fællesskab, så de ikke står helt alene.

Og lad os sammen sige Stoop.nu!

Claus Heine

Personlige historier

Alle har en historie. Og alle historier er værd at fortælle.

Fortæl din historie

Ambassadører og samarbejdspartnere

Hos Stoop.nu er vi meget taknemmelige for alle vores ambassadører og samarbejdspartnere, der hjælper os med at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel.

Book et besøg


Er I skole eller virksomhed? Så kan I booke et besøg af en af vores konsulenter.

Støt vores arbejde


Du kan også gøre en forskel. Som samarbejdspartner hos Stoop.nu er du med til at hjælpe børn og unge i Danmark.

Vind et pusterum


Stoop.nu samarbejder med TIVOLI, Smartbox samt Restaurant Flammen om at give jer en pause fra den dagligdag, der kan være svær.

Tilmeld nyhedsbrev