Fjordskolen Hedevang

En lærerig dag med besøg fra STOOP.NU og Silas fra DR Ultra:

Lærerig og tankevækkende dag i 7 a/b på Fjordskolen Hedevang med besøg af Stoop.nu 

Fjordskolen Hedevang er en specialskole for børn og unge med ADHD og Autisme. I samarbejde med Claus Heine som er stifter af Stoop.nu havde vi en anderledes skoledag med fokus på Ord sætter spor, hvor Claus og Silas kom på besøg.

Claus er nærværende og dygtig til at fange elevernes interesse. Han formåede at italesætte emnet på en troværdig måde og delte ud af sine egne erfaringer. Eleverne følte sig trygge med Claus og dagens skema var varieret og inspirerende med små relevante klip hvor han fik inddraget eleverne. Claus fik vist at denne målgruppe sagtens kan bidrage til en anderledes skoledag og være i det. Han fangede elevernes opmærksomhed og fik dem optaget af budskabet.

Silas sluttede dagen af med at fortælle sin historie. Et liv med udfordringer og mange operationer. Eleverne var meget interesseret og lyttende og stillede relevante spørgsmål til Silas som han med glæde svarede på.

Vi på Fjordskole Hedevang syntes at Silas er den sejeste og modigste dreng. Hans syn på tilværelsen, hans smilende væsen og hans positive bemærkninger kan vi alle lære noget af.

Fjordskolen Hedevang kan varmt anbefale andre skoler denne undervisnings dag. En dag der sætter mange tanker i gang.

Kilde: Heidi Holm Raaholt Olsen (Lærer) – Fjordskolen Hedevang.

Ambassadører og samarbejdspartnere

Hos Stoop.nu er vi meget taknemmelige for alle vores ambassadører og samarbejdspartnere, der hjælper os med at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel.

Book et besøg


Er I skole eller virksomhed? Så kan I booke et besøg af en af vores konsulenter.

Støt vores arbejde


Du kan også gøre en forskel. Som samarbejdspartner hos Stoop.nu er du med til at hjælpe børn og unge i Danmark.

Vind et pusterum


Stoop.nu samarbejder med TIVOLI, Smartbox samt Restaurant Flammen om at give jer en pause fra den dagligdag, der kan være svær.

Tilmeld nyhedsbrev