Hvad siger skolerne?

En dag som vi virkelig har set frem til på Knabstrup Skole - Besøg af Stoop.nu og Silas (kendt fra de sjældne danskere og DR Ultra -Tabu)



Vi har haft Stoop.nu "Claus" forbi vores 5.-6. klasse - en klasse, der overordnet set er velfungerende, men med et groft sprog og mange børn i klassen, der tidligere er blevet mobbet eller har mobbet.


Dagen har sat mange tanker i gang og jeg er sikker på, at det vil bidrage til en mere tryg og rar hverdag. Claus har sat et spændende og varieret program op for dagen, og fortæller meget indlevende om sin egen oplevelse med mobning samt hans families historie med dette. Claus kommer med et oplæg, som tager udgangspunkt i nogle gode og relevante små klip, som han forsøger at inddrage børnene i.


Børnene har også lavet et lille rollespil i grupper, med udgangspunkt i groft sprogbrug og mobning. Selvom det var grænseoverskridende for mange af børnene, kom de fleste i mål med at fremlægge det for de øvrige klassekammerater. Claus har en tydelig og venlig personlighed, og var dygtig til at få børnene optaget af budskabet.


Vi fik samme dag besøg af Silas og sin mor, som satte fokus på, at man kan alt, også selvom man er anderledes. Det var et spændende møde, og børnene var glade for besøget.


Alt i alt en virkelig god dag, som har sat mange tanker i gang hos børn og voksne.


Stoop.nu har vores største anbefaling.


Kilde: Lærke, lærer 5-6 klasse - Knabstrup Skole

Foto: Fotomodel Sana Eva

HVAD ER INKLUDERET I

STOOP.NU SKOLEFORLØB

Personligt foredrag

Workshop & Rollespil

Forældre foredrag